Om

En stor have

To dage

Tre idealer

– med spørgsmålet som drivkraft.

Den første weekend i hver måned, kan du komme (alene eller sammen med andre) og deltage i en fælles undersøgelse af virkeligheden, med udgangspunkt i de tre idealer:

 

Det Gode, det Sande og det Skønne.

 

Hvad vil det sige at leve i en moderne verden og tage disse 3 idealer alvorligt?

Hvordan kultiverer vi disse 3 idealer i os selv og hinanden?

Hvordan skaber vi kultur og fællesskaber med udgangspunkt i disse 3 idealer?

Hvorfor

Med udgangspunkt i, at virkeligheden ikke blot kan reduceres til kognitiv tænkning, psykologiske og materielle processer, men i sin grund er en trans rationel, absolut kraft, som vi kan kalde Bevidsthed, Ånd, Kærlighed (eller Det Største) undersøger vi sammen, med afsæt i vores dybeste længsel, vigtigste spørgsmål og egne livserfaringer dette fænomen i stilhed og samtale.

Fokus er ikke selvudvikling, men den kollektive proces, hvor vi hver især stiller vores længsel og nysgerrighed til rådighed for en større undersøgelse af virkeligheden.

 

Kulturklostret er et åbent, åndeligt laboratorium.

 

Hvorfor Kultur:

Kultur er der, hvor vi deler og udvikler fælles værdier.

Kultur er der, hvor vi skaber fælles strukturer og rammer.

Kultur er der, hvor vi lever med andre mennesker, som er forskellige fra os selv.

Hvordan gør vi det, forankring i Det Største – på den mest inspirerende og gavnlige måde?

 

Hvorfor Kloster:

Vi giver vores tid, intention og opmærksomhed til Det Største.

Vi er der for helheden, ikke for os selv. Målet er ikke selvudvikling.

Vi er sammen i fokuseret stilhed og kultiverer kunsten at lytte til Det Største.

Vi lægger alt andet fra os i 2 dage (også personlige fortællinger/dagsordener – og mobilen).

Hvordan

Som værter faciliterer vi kulturklosterweekenden, men undersøgelsen er en kollektiv proces, som vi skaber sammen. Vi har en tværdisciplinær tilgang til tro og ånd, og der vil også være tid i dagsprogrammet til evt. egen praksis.

Med baggrund i vores faglighed og erfaring som kunstnere, tilgår vi den åndlige praksis som en kreativ og kollektiv dannelsesproces, med fokus på vertikalitet og levet erfaring. Vi sætter rammerne med udgangspunkt i en æstetisk og fænomenologisk kunstpraksis, samt tyve års meditationspraksis.

 

 

Vores tilgang har disse udgangspunkter:

Fænomenologisk: At undersøge forskellige aspekter af virkeligheden ud fra en legemliggjort menneskelig oplevelse.

Æstetisk: At træne den viden og erkendelse vi har adgang til gennem æstetik, sanselighed og symboler.

Filosofisk: At være mere nysgerrige på at stille spørgsmål end at finde svar. Træne sprog og samtale for det æstetiske og åndelige.

Bigger Reality: At placere vores unikke, individuelle oplevelse i en større evolutionær kontekst i universets enorme tids- og rumvirkelighed.

Kollektiv intelligens: At forstå og udvikle nye, mere komplekse måder at arbejde sammen på, der er dynamiske, kreative og bevidste.

Menneskelige møder: At forstå de subtile måder, hvorpå kultur skabes gennem menneskelige møder.

Vi er mest optagede af det, vi ikke allerede ved. Ud fra et ønske om at finde og skabe nye fælles erkendelser og erfaringer, som kan tages med og videreudvikles i andre kontekster. 

 

Den eneste forudsætning for at deltage i en Kulturkloster weekend er din lyst og længsel efter dette.

I vores tilgang ønsker vi at kultivere:

nysgerrighed, generøsitet og ansvar

Hvad

Kulturkloster er ikke en kursusweekend, men en klosterweekend.

Standarten er meget simpel, og der er ingen service, ude over den vi selv giver hinanden.

Hvor

Kulturkloster ligger i den lille by Gerning lige overfor kirken, hvor vi bor på en gammel gård med en skøn have på 2 hektar. Haven er vores kloster, og det meste af en kulturklosterweekend foregår der.

Praktisk

Forplejning: Vi spiser ét dagligt måltid. Derudover er der te og kaffe og morgenmad. Maden er enkel, sund og vegetarisk. Du deltager i de praktiske gøremål omkring madlavning og oprydning. Har du særlige behov, medbringer du selv, det du behøver.

Mobil: Kulturklosterweekenden er mobilfri zone. (Der vil være en mobil at ringe fra/til i nødstilfælde)

 

Overnatning: Der er 2 muligheder …

Den komfortable: B&B: Der er gode overnatningsmuligheder 10 minutters kørsel fra Kulturklostret. Du booker selv via deres hjemmeside: https://www.holmriis.com/overnatning/

Den simple: Telt i haven: Du kan medbringe dit eget, eller sove i 5 mandstelt som vi kan stille til rådighed. Du kan låne luftmadras. Du medbringer selv sovepose. Adgang til toilet og bad.

Økonomi: For en normal kulturklosterweekend dækker du udgifter til forplejning og basisudgifter: 500kr. Herudover kan du give en donation (intet er for småt), der går ubeskåret til forbedring af Kulturklosterweekenderne. (For de særlige arrangementer er der andre priser og en anden struktur. Se under beskrivelsen af det enkelte arrangement)

Tilmelding: Senest 5 dage inden.

Send en mail ‘Tilmelding kulturklosterweekend’ til:

mail@art-of-listening.org. Så modtager du al den nødvendige information.

Har du spørgsmål til Kulturklosterweekenden, er du også velkommen til at ringe på: 41103852 eller sende en mail til sara@art-of-listening.org

Transport: Offentlig transport til Gerning –

Tog fra Århus med stop Ulstrup/Bjerringbro. Derfra bus 73 eller flextaxi lige til døren.

Kulturklosterweekend Struktur

Vi starter fredag kl 17.00 og slutter søndag kl. 18.00

Fredag:

17.00 Ankomst og intro til Kulturklosterweekenden

18.00 Fælles meditation

18.30 Aftensmad

19.30 Introduktion til stilhed og modereret samtale

20.30 Fælles meditation. Stilhed begynder

Lørdag:

6.00: Valgfri meditation eller yoga

7.00: Morgenmad

8.00: Fælles meditation

9.30: Faciliteret samtale

11.30: Madlavning

12.30: Frokost

14.30: Valgfri meditation, fysisk praksis, vandring

18.00 Fælles meditation

18.30 Aftente

20.30 Fælles meditation

Søndag:

6.00: Valgfri meditation eller yoga

7.00: Morgenmad

8.00: Fælles meditation

9.30: Faciliteret samtale

11.30: Madlavning

12.30: Frokost

14.30: Valgfri meditation, fysisk praksis, vandring

15.30: Fælles meditation

16.00: Vin, kage og samtale. Stilhed slutter

17.30: Farvel

Kalendar

2021

30. april – 2. maj:  Kulturklosterweekend

4. juni – 6. juni: Kulturklosterweekend

2. juli – 4. juli: Særarrangement: Botanisk Alkymi

2. aug – 6. aug: Særarrangement: 5 dage kunsten at lytte retræt

6. aug – 8. aug: Kulturklosterweekend

3. sep – 5. sep: Særarrangement: Poetisk pilgrimsvandring

1. okt – 3. okt: Kulturklosterweekend